Udstilling: Det eventyrlige Loft på Holstebro Museum
Fredag den 30. juni 2023 til søndag den 31. marts 2030, 12:00 - 16.00.
Pris: Entré: Fri entré for alle op til 26 år
Holstebro Museum,
Museumsvej 2B, Holstebro
På Det eventyrlige Loft kan du gå på opdagelse i Holstebros og Vestjyllands historie - fortalt i 14 kapitler. Der er spændende og interaktive elementer, som er sjove for både børn og voksne. Altid gratis indgang for alle op til 26 år på Holstebro Museum.
Her er der mulighed for at gå på opdagelse og lade nysgerrigheden og sanserne lede vej igennem historien.
Historierne tager deres udgangspunkt i Vestjylland, men de fører altid deres fortællinger længere ud i verden.
Det er din, min og vores historie, der gemmer sig herinde. Velkommen på Holstebro Museum.
Se aktuelle priser og åbningstider her.Følg os gerne på
Facebook og
Instagram
Vis kort
Smykket vender hjem
Fredag den 2. februar 2024 til tirsdag den 30. december 2025, 12:00 - 16:00.
Pris: Entré: Fri entré for alle op til 26 år
Holstebro Museum,
Museumsvej 2B, Holstebro
Oplev et guldfund i verdensklasse på Holstebro Museum. Smykket er cirka 1000 år gammelt og vender hjem til Vestjylland, hvor det blev fundet. Smykket bliver udstillet på Holstebro Museum i forbindelse med Holstebros 750 års byjubilæum.
Et unikt guldsmykke fundet i Vestjylland vender hjem i anledningen af Holstebros 750 års byjubilæum.
Aldrig før er sådan et
smykke fundet i Skandinavien, og på verdensplan findes der kun cirka 10 eksemplarer.
Hængesmykket er danefæ og bliver helt ekstraordinært udlånt af Nationalmuseet til Holstebro Museum i forbindelse med byjubilæet.
Holstebro Museum glæder sig til at vise verdenshistorie fundet i vestjysk jord.
Udstillingen åbner 2. februar 2024 kl. 12.00 og kan opleves resten af 2024 og 2025
Vis kort
Udstilling: Jernmænd på Holstebro Museum
Fredag den 22. marts 2024 til søndag den 31. marts 2030, 12:00 - 16:00.
Pris: Entré: Fri entré for alle op til 26 år
Holstebro Museum,
Museumsvej 2B, Holstebro
Oplev de fremsynede mænd, der satte gang i jernindustrien i Vestjylland. Spændende permanent udstilling, der tegner et billede af den fortid, der har præget tiden, vi lever i nu. Altid fri entré op til 26 år på Holstebro Museum.
Midlertidig lukket fra 30.10.23 grundet renoveringsarbejde. Genåbner 22.03.24.22.
Udstillingen "Jernmænd" er historien om jernindustrien i Holstebro og omegn fortalt gennem de mænd, der gik forrest og var med til at præge en industri og en hel egn.
Her møder du blandt andet iværksætteren, formersvenden, den trofaste medarbejder og direktøren i en stemning, der oser af industri og fabrik.
Historien leder frem til i dag, hvor jernmændene og -kvinderne på en af Vestjyllands største private arbejdspladser i dag, Vald. Birn A/S, fører arven videre.
Se aktuelle priser og åbningstider her.Følg os gerne på
Facebook og
Instagram
Vis kort
Særudstilling: Holstebro gennem ild og vand
Lørdag den 23. marts 2024 til tirsdag den 30. december 2025, 11:00 - 17:00.
Pris: Entré: Fri entré for alle op til 26 år
Holstebro Museum,
Museumsvej 2B, Holstebro
Kom tæt på store bybrande og ødelæggende oversvømmelser i udstillingen, 'Holstebro gennem ild og vand' på Holstebro Museum. Her er der altid fri entré op til 26 år.
Tag med på en rejse gennem tid og historie, hvor vi udforsker Holstebros fortid og fejrer en by, hvis modstandskraft strækker sig over 750 år.
Fortidens Holstebro var i høj grad præget af 11 ødelæggende bybrande, som hærgede byen fra 1552 til 1794. Hver gang ilden bredte sig, mistede indbyggerne alt og skulle starte forfra.
Det påvirkede i høj grad byens udvikling og vækst, og det krævede vilje at blive i byen og bygge den op på ny, hver gang en brand ramte.
Efter 1794 ophørte de mange ødelæggende brande i Holstebro, og på kort tid skete der en markant udvikling. Holstebro voksede sig stor gennem en driftig handel og senere industri.
Takket være byens gode placering har Holstebro altid været et omdrejningspunkt for handel, og byen har været et mødested for folk fra både opland og udland.
'Holstebro gennem ild og vand' udforsker:
Holstebro og egnen før 1274
Byens opståen og udvikling
Livet i Holstebro fra 1200- til 1400-tallet
Konsekvenserne af bybrandene
Nutidens udfordringer med Storåens oversvømmelser
Dyk ned i Holstebro Museums historiske og arkæologiske metoder - hvordan kan vi vide noget om fortiden, når alt er forsvundet? Svarene ligger under jorden.
Oplev hvordan arkæologerne arbejder og se, om du kan opdage de skjulte hemmeligheder sammen med dem.
Udstillingen 'Holstebro gennem ild og vand' løber hele 2024 og 2025
Vis kort
Børn gratis: Juleåbent på Holstebro Museum
Fredag den 27. til søndag den 29. december 2024, 12:00 - 16:00.
Pris: Entré: Fri entré for alle op til 26 år
Holstebro Museum,
Museumsvej 2B, Holstebro
Brug en hyggelig dag sammen på museum mellem jul og nytår. På Holstebro Museum er der pyntet op til jul, børn kan gå på jagt efter museumsrotterne, og I kan tage på opdagelse i alle de spændende udstillinger. Gratis entré for alle under 26 år.
Museet sætter en dejlig ramme om en juleferiedag med familie og venner.
Kom og brug en langsom, hyggelig juledag på Holstebro Museum.
Inde i udstillingen er der stadig pyntet op til jul, og hvis du har en julesok hængende, kan du hente den lille gave fra julemanden i disse dage.
Dyk ned i vores udstillinger og nyd en frokost eller en kop kaffe i museumsbutikken.
Vores åbningstider mellem jul og nytår:
Fredag d. 27. december kl. 12:00 - 16:00
Museumscaféen er lukket denne dag
Lørdag d. 28. - søndag d. 29. december kl. 11:00 - 17:00
Disse dage har Museumscaféen åbent mellem 12:00 og 15:30
Vis kort
Foredrag: Arkæologi og grøn omstilling
Onsdag den 15. januar 2025, 19:00 - 21:30.
Pris: Entré: 50 kr pr. person
Holstebro Museum,
Museumsvej 2B, Holstebro
Kom til foredrag på Holstebro Museum, hvor arkæologer fortæller om museets arbejdsgange i forbindelse med den grønne omstilling, og om de mange nye fund og lokaliteter, som i forbindelse med Thor Havmøllepark har set dagens lys.
Energiprojekter giver adgang til nye lokaliteter og fund
Vestjylland og i særdeleshed Holstebro er via transformatorstationen ved Idomlund i centrum for den grønne omstilling i Danmark.
Det har vi allerede i flere år mærket på Holstebro Museum igennem adskillige arkæologiske projekter afledt af de store havmølleparker ved Vestkysten.
I løbet af 2022-2024 er arkæologerne senest kommet i spil, og ved hver ny udgravning bliver vi klogere, og vi øger vores viden om områdets forhistorie.
Kom og hør et foredrag, hvor vi fortæller om museets arbejdsgange i forbindelse med den grønne omstilling, og om de mange nye fund og lokaliteter, som i forbindelse med Thor Havmøllepark har set dagens lys for første gang i mange hundrede, måske tusinde år.
Om foredragsholderne
Matias Møller er arkæolog og museumsinspektør ved De Kulturhistoriske Museer i Holstebro. Han fungerer som udgravningsleder på museets arkæologiske udgravninger og har fungeret som den daglige leder af udgravningerne ved landkablerne til Thor Havmøllepark.
Mette Klingenberg er arkæolog og kulturarvschef ved De Kulturhistoriske Museer i Holstebro. Hun fungerer som udgravningsansvarlig på museets arkæologiske udgravninger og er bindeleddet mellem museet og bygherre.
Det praktiske
Folkesalen, Holstebro Museum
Museumsvej 2B, 7500 Holstebro
15. januar 2025 kl. 19:00-21:30
Undervejs vil der være en pause, hvor det er muligt at købe kaffe og kage i Museumscafeen. Husk at bestille, inden foredraget går i gang.
Billetter kun online
Pris: 50 kr.
Gratis for medlemmer af Holstebro Museumsforening
Spisning før foredraget
Det er muligt at booke bord til spisning i Museumscafeen før foredraget.
Kl. 17.30 serverer Jette Aas: Tærte med salat.
Pris: 125 kr. pr. person (drikkevarer tilkøbes).
Spisning kan kun bestilles sammen med foredragsbillet, og der kan bookes bord online til og med 12. januar 2025. Herefter lukkes der for booking af spisning.
Vis kort
Museumsbesøg i Holstebro
Tirsdag den 28. januar 2025, kl. 14-16.30.
Holstebro Museum,
Museumsvej 2B, Holstebro
Vi skal ðŸ'€ se og måske snakke om nogle af de udstillede emner i såvel kunst som historieområderne. Undervejs holder vi en pause i caféen og får en drik med lidt spiseligt. Der bliver mulighed for samkørsel fra Struer kl 13.30.
Vi skal se og måske snakke om nogle af de udstillede emner i såvel kunst som historieområderne.
Undervejs holder vi en pause i caféen og får en drik med lidt spiseligt
Der bliver mulighed for samkørsel fra Struer kl 13.30. Forhør nærmere på gigtlokal7600@live.dk eller på tlf 22362603. (Her kan du også tilmelde dig )
ps. Tag gerne en ven eller nabo med under armen
Vis kort